ANALYSE
Når det handler om kommunikation og markedsføring er det som med så meget andet - man skal vide, ikke tro. Derfor tager vi i vores arbejde altid udgangspunkt i en analyse, hvor vi enten afdækker og kortlægger eksisterende viden, eller indsamler ny viden. En analyse iværksættes ofte indledningsvist som et led i en overordnet indsats, men vi laver også selvstændige analyser til brug for fx optimering og udvikling.
I vores analysearbejde arbejder vi med flere forskellige metoder. Metodevalget afhænger af hvad vi gerne vil vide og størrelsen på de ressourcer der er afsat til opgaven. Vi laver både kvantitative analyser som fx online surveys, spørgeskemaundersøgelser og statistiske analyser, og kvalitative analyser som fokusgrupper, dybdeinterviews og workshops.
STRATEGI
Når det kommer til udvikling af strategi, handler det først og fremmest om hvad og dernæst om hvordan - hvad er målet, hvordan opnås det. En god strategi gør mål og succeskriterier gennemskuelige, giver overblik over ressourcer og indsatsområder, og indeholder en handlingssplan, En strategi er således ikke “blot” en slagsplan, den gør også indsatsen målbar i forhold til sin egen effekt.
Når vi laver en strategi sker det som regl ved at opstille en række senarier, som du løbende præsenteres for. Strategiudviklingen er således en meget involverende proces, hvor du får god mulighed for at prioritere vores indsatsforslag, vælge stil og tone, vurdere vores effekberegninger, og de omkostninger som er forbundet med de enkelte senarier. Denne fremgangsmåde gør det muligt at opstille nogle meget konkrete handlingsforslag, som det er vores erfaring giver et godt overblik og gør det nemmere at træffe den endelige beslutning.
EKSEKVERING
Når strategien er lagt er det næste skridt eksekveringen. Det er her at strategien skal omsættes til handling.
Når vi når til denne del af processen virker det overraskende på mange, at en stor del af kræfterne nu skal fokuseres indad i virksomheden.
Når en markedsføringsindsats skal eksekveres, skal alle i virksomheden nemlig være fuldstændig klar over, hvilke få mål det er afgørende at arbejde intensivt for at nå.
Der skal handles på de fremadrettede målinger. Alle skal kende og fokusere på de indsatsområder, der har størst betydning for om målene nås, og alle skal på ethvert tidspunkt vide, hvordan det går med at nå målene.
Her gælder det om virkeligt at kunne stå sammen, for at koncentrere sin styrke, og samtidig skal der sættes fokus på den enkeltes bidrag, så succeser anerkendes - og så kursen kan justeres, hvis det er nødvendigt.
Vi stiller selvfølgelig alle værktøjerne til rådighed, ligesom vi afholder workshops, uddanner og holder foredrag til inspiration, så indsatsen hele tiden er under kontrol - men vi kan ikke gøre det for dig alene, i eksekveringsfasen skal alle være med.
EFFEKTMÅLING
Uanset hvilket initiativer du har iværksat, så er det uhyre vigtigt at du med jævne mellemrum stopper op og får taget pulsen din indsats. Selv den bedste strategi kræver tilretning, og kun ved at analysere og måle på effekten af den aktuelle indsats, kan man lave fremadrettede tilpasninger og tiltag.
Vi har altid været meget fokuserede på resultaterne af vores rådgivning. Derfor anbefaler vi også, at der indledningsvist i en opgaven, formuleres en række klare målsætninger for markedsføringsindsatsen. Dette gør det nemmere undervejs i opgaven, og efter den gennemførte markedsføringsindsats, at evaluere indsatsen og måle resultaterne. Dette kan fx ske igennem interviews med repræsentanter fra den primære målgruppe, en indikativ spørgeskemaundersøgelse, online surveys eller monitorering af nøgletal . Effektmålingen virker både som en klar ledetråd undervejs i opgaven, og kan anvendes til løbende tilpasning af indsatsen, hvis den forventede effekt lader vente på sig.
